TERRA TRAC bælteundervogn

Konsekvent videreudvikling.

Landbruget ændrer sig. For at kunne leve op til landmændenes og maskinstationernes øgede krav til arealydelse, fleksibilitet og lavere marktryk fortsætter CLAAS sin konsekvente udvikling af TERRA TRAC teknologien.

TERRA TRAC bælteundervogn

Konsekvent videreudvikling.

Landbruget ændrer sig. For at kunne leve op til landmændenes og maskinstationernes øgede krav til arealydelse, fleksibilitet og lavere marktryk fortsætter CLAAS sin konsekvente udvikling af TERRA TRAC teknologien.

Teknikken.

Kraftcenteret.

TERRA TRAC transmissionskonceptet med patenteret kinematik forener pålidelige, holdbare komponenter med raffineret teknik.

  • Kraftsluttende transmission: Transmissionen sker ikke via tandhjul med deraf følgende små afbrydelser fra tænderne, men er kontinuerlig via friktion på hele bæltet.
  • Store løbehjul: De store løbehjul forhindrer hurtig nedsynkning i jorden og giver en bedre mulighed for at køre ud af køresporet ved eksterne betingelser. Den store diameter sikrer yderligere en større kontaktflade til bæltet og giver mulighed for effektiv kraftoverføring.
  • Hydro-pneumatisk affjedring: Det intelligente affjedringssystem sørger for høj kørekomfort og minimal belastning af maskinen, da løbehjulene og støtterullerne er affjedret separat. Det giver mulighed for kørehastigheder på op til 40 km/t og en mærkbart større stabilitet i kurver.
  • Automatisk bæltespænding: Det stabile bælte spændes af en ekstra hydraulikcylinder. Det sikrer mod slip. Spændingen kontrolleres konstant elektronisk. Ved trykfald får føreren en advarsel fra CEBIS.

Fordelene.

TERRA TRAC transmissionskonceptet overbeviser landmænd og maskinstationer verden over på grund af følgende egenskaber:

  • Stor kontaktflade samtidig med en bredde, der ikke overskrider bestemmelserne i lovgivningen.
  • Undgåelse af tryk mod marken og skånsom behandling af jordbundsstrukturen
  • Lavere køremodstand, mindre slip, mindre brændstofforbrug og større stabilitet i hældninger på grund af optimeret trækkraft
  • Højere sæsonydelse på grund af længere arbejdstider, også under vanskelige forhold
  • Fladere kørespor, der er lette at fjerne ved den efterfølgende jordbearbejdning
  • Komfortabel arbejdsplads både ved markarbejde og landevejskørsel også ved høje hastigheder på op til 40 km/t på grund af den fuldt affjedrede bælteundervogn

Disse fordele har virkning på bedrifternes effektivitet og indeholder et enormt potentiale for sparede omkostninger. Bevarelsen af en god jordbundsstruktur er den grundlæggende forudsætning for et godt udbytte. Også forbruget af gødning kan minimeres, hvis jorden er i god stand, for en sund jordbund kan bedre mobilisere de eksisterende næringsstoffer end en sammentrykket jordbund.

Derudover kan man spare brændstof, hvis man arbejder med TERRA TRAC bælteundervognen. Den efterfølgende jordbearbejdning kan udføres med mindre trækkraft, da sammentrykningerne bliver mere overfladiske i forhold til andre transmissionssystemer i samme vægtklasser. De gode traktionsegenskaber på bælteundervognen øger trækkraften og dermed slagkraften ved samme forbrug.

Helhedstanken.

Fordelene ved TERRA TRAC konceptet er indlysende og har bevist deres styrke på mejetærskerne i over 20 år. For at kunne udnytte potentialerne i systemet over en bred kam er det vigtigt at betragte tanken i konceptet som en helhed. Deri ligger, at jorden skal behandles skånsomt i hele proceskæden, dvs. i alle arbejdsgange. Derfor er den logiske konsekvens for CLAAS også at overføre konceptet til traktoren og finsnitteren, så landmænd og maskinstationer kan behandle og bearbejde deres grundlag, jorden, bæredygtigt fra såning til høst.