Smart Farming: Præcisionslandbrug og lavere omkostninger takket være digitale løsninger
Smarte maskiner og redskaber har potentialet til at gøre bedrifter mere effektive og bedre rustet til fremtiden. Med digital opkobling, automatisk dokumentation og virtuelle værktøjer til præcisionslandbrugsdrift har du de rette redskaber ved hånden til at gøre din bedrift klar til Smart Farming.
Hvad er Smart Farming?
Vi medgiver, at Smart Farming umiddelbart lyder noget diffust. Du styrer formentlig allerede din bedrift intelligent i dag, også uden digitale hjælpemidler. Men med digitale hjælpemidler bliver processerne i hverdagen endnu enklere, mere automatiseret og bedre. Smart Farming betyder, at landmaskiner, påmonteret udstyr, arbejdsprocesser og bedriftsstyring er forbundet digitalt med hinanden. Ved hjælp af de tilgængelige maskin- og driftsdata kan Smart Farming-programmer hjælpe dig med at planlægge og dokumentere arbejdsforløb, så du kan træffe velfunderede beslutninger.
Trin 1: Præcisionslandbrug med optimerede maskiner
Med elektroniske On-Board-systemer til optimering af maskinerne tager du det første skridt i retning med Smart Farming. Med assistentsystemer som fx CEMOS fra CLAAS, er du sikker på at have de bedst mulige indstillinger på dine landmaskiner. I den forbindelse definerer du – eller føreren – om arbejdsopgaven med traktoren, mejetærskeren eller finsnitteren skal være indstillet til at være så effektiv som muligt eller til at yde mest muligt. Baseret på dit input fastlægger systemet automatisk de bedst mulige indstillinger for din traktor eller høstmaskine. I forbindelse med jordbearbejdningen fastlægges fx de rette værdier for ballast, dæktryk eller motorjustering. I forbindelse med høsten kan maskinen indstille maskinen automatisk, uden at lægge beslag på føreren tid til at træffe en beslutning. På denne måde hjælper maskinoptimeringsassistentsystemerne med at optimere høstarbejdet.
Med et integreret GNNS-understøttet styresystem i dine landmaskiner som fx GPS PILOT CEMIS 1200 fra CLAAS opnår du endvidere præcise resultater i marken i forbindelse med jordbearbejdning, såning, gødning, vedligeholdelse og pleje samt høst. Ved at kunne definere den optimale sporføring, før du påbegynder arbejdet, kan styringen og køreruterne automatiseres, og du er sikker på at få optimale resultater uden ineffektive overlap. Du er med andre ord på helt rette vej mod et computerunderstøttet præcisionslandbrug.
Trin 2: Opkoblede landmaskiner
Med topmoderne datastyring har du altid et overblik over hele din landmaskinpark. Det er essentielt i forbindelse med Smart Farming – for du er den eneste, der ved, hvornår hvilken maskine har udført konkrete arbejdsopgaver, og hvilken tilstand maskinen er i aktuelt, hvilket gør dig i stand til at drage konklusioner om den forestående planlægning og kommende arbejdsopgaver. Med løsninger som fx Machine connect fra CLAAS bliver der overført data som fx info om de anvendte maskinindstillinger, arbejdsstatus, brændstofforbrug og position til din onlineportal via mobil kommunikation, og du har informationerne til rådighed i realtid. Samtidig integreres det udførte arbejde automatisk i din dokumentation. Med dine maskiners smarte opkobling klarer du samtidig det første trin i dit dokumentationsarbejde uden selv at foretage dig noget og kan danne dig et overordnet overblik over det forestående arbejde.
Trin 3: Hele din bedrift i én software med Farm-Management-systemer
Det sidste trin i forhold til Smart Farming er at samle alle planlægnings- og dokumentationsdata for din bedrift i ét Farm-Management-system. Med softwareløsninger som fx 365FarmNet minimerer du på den måde din administrative byrde og kan også have overblik over opfyldelsen af støtter. Et Farm-Management-system giver dig en oversigt over alt det, der er vigtigt for dig, lige fra bedriftsstyring og afgrøder samt data vedrørende præcisionslandbrugsdrift og flådestyring. Samtidig kan du planlægge forestående arbejde på øjemål, fordi du fx kan oprette applikationskort baseret på satellitfotos, kan planlægge køreruter og kan definere de næste arbejdstrin.
Hvem henvender Smart Farming og præcisionslandbrugsdrift sig til?
Det bedste ved Smart Farming er, at det i princippet egner sig til alle slags landbrugsbedrifter. Med de forskellige startløsninger har den enkelte bedrift mulighed for at opgradere trinvist. Og hvis man allerede er med langt fremme rent digitalt, kan man blot opdatere med yderligere hard- og softwareløsninger. I den forbindelse er landbrugsbedriftens størrelse underordnet: Selvfølgelig drager store bedrifter stor fordel af en optimering, men små bedrifter som fx familiebedrifter vil også blive mere effektive med Smart Farming- og præcisionslandbrugsløsninger.
Smart Farming: Med digitale løsninger kan du holde fokus på det, der er vigtigt
Uanset om du digitaliserer din landbrugsbedrift fuldstændigt eller starter i det små, så vil Smart-Farming-løsninger gøre, at du sparer penge og minimerer tab. Og frem for alt vil du få mulighed for at fokusere på det, der er vigtigt: nemlig landbruget. Automatisering med Smart Farming kan gøre arbejdet lettere for dig i forhold til alle administrative og planlægningsmæssige opgaver.